mandag den 23. august 2010
Mandag.. en ny uge truer...
I går fik jeg ryddet op på mit scrapværelse! Det var dejligt. Og det gav mig lyst til at scrappe igen! Hurra...
Jeg fik lavet forsiden på min kalender og pyntet Mies lektiebog lidt op.. Jeg kan godt se på resultaterne at jeg er lidt rusten i det, men det kommer forhåbenligt hurtigt igen? Jeg fik ikke taget billeder og vil nok heller ikke liige gøre det, de er ikke værd at vise frem...
Ellers fik jeg besøg af Mette, min svigerinde, vi fik et par kopper kaffe og hyggede os, med at brokke os over vores mænd!! Se, det er vi rigtig gode til. Og vi kunne også begge hurtigt blive enige om, at vi er blevet alt for gamle, til at drikke! Helt ærligt, det var fredag aften, vi fik lidt rødvin.. og både lørdag og søndag gik med mindst muligt fysisk arbejde...
Heldigt at Kaspar var hjemme lørdag, så han tog sig en del af ungerne, mens jeg gik til og fra min seng. Søndag skulle han dog arbejde og selvfølgelig blev Mathilde dårlig og kastede op på mig. Adddr... Men to sekunder efter var hun frisk igen og tullede rundt, som om ingenting var sket.
I dag har jeg lidt mere energi, så jeg regner med at der skal måles op i huset, så jeg kan få købt maling, næste gang jeg kommer til viborg! Nu må vi se hvornår jeg lige får tid til det?
Nå, det var et lille pip fra mig, kan i have en god mandag.
Knus fra Britta
søndag den 22. august 2010
Hmmm... skal vi prøve igen?
Jeg overvejer stærkt at begynde at scrappe igen!! Jeg har jo alle mine dejlige ting, som bare har samlet støv, de sidste par år.. suk..
Men tiden har været.. ja, det har ikke været nemt, men nu ser vi fremad!
Mie er startet i 9. klasse, på Bjerregrav Friskole, og det er bare dejligt! Jeg håber virkelig at hun nu kan få taget sig sammen og få passet skolen. Hun har forbedret sig, skal det lige siges, men hun har enormt meget mere i sig, end hun har vist sidste skoleår. Hendes største problem er nok, at komme i skole... Når hun er der, går det jo faktisk godt!
Mark er startet i 4. klasse og det virker han glad nok for. Han har fået nogen skrappe lærere, men han siger selv, at de er gode!
Marie er startet i 0. klasse og hun synes bare det er fedt!
Mathilde er i dagpleje i Skals, hun er dejlig glad for det, selvom hun blev sendt hjem ret så tit, til at starte med. Ikke så smart for os forældre, som var rimelig tæt på at miste arbejdet, på det grundlag! Men det virker lidt bedre nu.
Jeg går jo så hjemme igen... og overvejer kraftigt endnu en gang at starte som privat dagplejer? Har hørt rygter om, at folk heromkring, bliver tvunget til at sende deres børn i dagpleje, mere en 20 km fra deres hjem. Men det er jo inden for kommune grænsen, så de kan ikke sige nej til det... sikke en verden vi lever i, hva..?
Lige for tiden er jeg fast besluttet på at lave om i huset her. Jeg har tænkt mig at få malet næsten hele underetagen og flytte vores fjernsyns stue op på 1. salen. Jeg ved godt nok ikke liiige hvordan jeg skal indrette det ovenpå.. men det kommer! Og min kære svigerinde har lovet at hjælpe... hi hi, hun ved ikke hvad hun går ind til!! Så har jeg tænkt mig at Scrap værelset skal ind i stuen igen, lukket lidt af med en rumdeler. Og det gamle scrap værelse skal så laves om til dagpleje børnenes værelse..
Jeg regner med at det bliver godt. Nu får vi se... I hvert fald skal der ske et eller andet, så jeg ikke bliver tosset af at gå her hjemme! Det er selvfølgelig rart nok, at jeg er her når børnene kommer hjem fra skole.. og jeg kører dem konstant til og fra ting, legeaftaler, kæresten, fodbold og diverse.. det kunne jeg jo ikke så nemt, hvis jeg havde et arbejde.
Nu vil jeg gå i gang med at kigge på mine scrap ting, få ryddet lidt op i det måske og så håbe på at jeg bliver ramt af noget inspiration!
God søndag til alle der ude!
Knus fra Britta
fredag den 16. januar 2009
Ih, hvor er det længe siden..
Det tror jeg, at jeg er ved at få igen nu, så det varer nok ikke så længe før der kommer lidt opdateringer her på bloggen; bla. nogle billeder af det sidste nye skud på stammen, Mathilde.
Og så skal jeg rundt og se hvad der er sket på de forskellige blogge og forums, jeg plejer at "overvåge". Hi hi..
fredag den 29. august 2008
Baby indlæg + lidt hverdag
Uge 33
Barnet:
Nu kan du måske ta’ fat på en lille fod eller numsen engang imellem. Måske har dit barn lagt sig med hovedet nedad. Hjertet slår ca. 120-160 slag pr. minut. Barnet hikker ind imellem, måske fordi det sluger fostervand.
Mor:
Din livmoder fylder så meget nu, at den skubber til dine organer, så der ikke er ret meget plads til meget mad ad gangen. Nogle gravide får strækmærker.
Jeg var jo inde og blive scannet igår; så jeg kan fortælle at baby IKKE ligger med hoved nedad endnu, men ellers passer tingene meget godt.. Strækmærker har jeg faktisk ikke fået ekstra af, jeg er nok lidt heldig med det, for der er heller ikke mange fra de andre graviditeter: lidt på lårene... MEN, jeg har jo taget en del ekstra på denne gang og der ER jo ca. 7 uger endnu, så..
Baby vokser stadig OK, ligger lidt under gennemsnittet og lidt under dens egen kurve, men stadig OK. Vægt igår; 1859 gram- Forventet fødselsvægt: 3200 gram. Ja, den må heller ikke blive større... ( av av.)
Idag skal jeg have pakket bilen, mens børnene er afsted, vi tager til sjælland: Tina og Thomas, vores venner skal giftes!! Jeg håber virkelig at jeg kan klare køreturen derover, så jeg ikke er helt smadret når brylluppet står i morgen... Men heldigvis, jeg kan altid tage hjem til mor, hvis det bliver for slemt! Det er ikke rart at sidde på "forsamlingshus-stole" i flere timer, når man har ondt..
Skriver igen senere...
søndag den 24. august 2008
Ikke så deprimeret,
Mit sidste indlæg satte vist lidt gang i noget; så jeg vil lige berolige: Jeg er IKKE helt nede i kulkælderen, jeg er bare træt...
Jeg lovede vist at vise nogle LO´s, men nåede det aldrig, for pludselig var huset fuld af unger! Faktisk var jeg her alene med 9 unger, det meste af dagen, igår... Det er mange, hold da op, hvor de larmer.. Men hvordan kan jeg sige nej, hvis den eneste måde, min mand kan få høstet på, er at jeg passer et par unger? Og hvordan kan jeg sige nej, til at Mie må have sin kæreste på overnatning, når hun sørger for der er flere veninder til at passe på hende, samtidig?
Ja, ja... jeg lærer det nok en dag??
Her kommer lige et med Marie der leger i køkkenet, lidt over et år gammel..
fredag den 22. august 2008
Hverdag for fuld kraft!
Og så er der lige min mave; nøj, hvor er jeg begyndt den store nedtælling! Jeg kan ikke fordrage at være gravid denne gang-- De andre gange, har det været helt hyggeligt når babyen har sparket og bevæget sig, men denne gang er det direkte ubehageligt, syntes jeg: Det er ALTID det samme sted/ de samme steder den sparker, så jeg er mere end bare øm! Jeg kan ikke sove om natten, er ski.. træt hele dagen, har kvalme og halsbrand næsten hele tiden, døjer meget med hovedpine og kan ingenting, så stor er jeg blevet, mine hofter er ødelagt af bækkenløsningen og jeg HADER de indsprøjtninger jeg skal have hver aften!
Sikke da en klagesang! Men.. der er kun ca. 8 uger tilbage... Og resultatet bliver jo godt! Ikke ?
I aften skal vi have fælles spisning med Mies nye klasse, ude i en skov, som jeg ikke aner hvor ligger henne; der er et fint kort med, ved indbydelsen, men.. jeg kan ikke genkende noget på kortet! Heldigvis har Kaspar lovet at han kommer med, så jeg krydser fingre for han kan finde det. Ellers må vi jo bare køre rundt til vi finder noget... bare det at tilbringe lidt tid sammen med ham, bliver godt! Jeg ser jo ingenting til ham ellers... 2 minutter om morgenen, hvor han lige rusker i mig og siger at han går og jeg skal stå op... hm.. om aftenen er jeg som regel gået i seng, når han kommer hjem, hvis det altså ikke er midt om natten han kommer.. Det med indsprøjtningen har glippet et par gange, pga. hans arbejdstider (ups), men så længe scanningerne siger at baby vokser, og jeg mærker liv er jeg ikke nervøs...
Vi er begyndt at snakke ny bil, forresten; det er nok verdens grimmeste, men der er plads til os: En Fiat multipla ( tror jeg den hedder?)
Men jeg vil nu godt have lov at se den først; vil altså være sikker på der er plads til en barnevogn også? Kaspar har det med at handle lidt impulsivt, når han først har taget en beslutning! Især hvis jeg presser på, med at jeg vil have en større bil! Og det gør jeg! Jeg vil egenlig hellere have en bus- agtig bil med 7 eller 8 sæder, selvom 6 sæder også kan fungere.. det ville være rart, hvis man kunne have en enkelt mere med i bilen? Men det kan Kaspar ikke se fornuften i...Og det er jo heller ikke ham, der har hverdagen med at køre børnene forskellige steder hen..(af 2 omgange, fordi vi ikke kan være i bilen af første omgang!)
I går var jeg på sygehuset med Marie, ved øjenlægen.. han vil stadig ikke slippe hende; så vi skal derind igen om et halvt års tid ca. Han siger stadig at hun skal have briller, men ikke endnu, for hun vil sikkert bare begrave dem i sandkassen; man skulle tro han kendte hende!? Vi har fået et 5 sider langt spørgeskema med hjem, som vi skal udfylde inden næste gang og som børnehaven også helst skal udfylde et af.. Gad vide om jeg kan finde det om et ½ år? (Han kender IKKE mig, i hvertfald, hi hi )
Nu vil jeg slutte mit lange indlæg for denne gang, lidt senere skal der nok komme et kortere indlæg med nogle LO´s...
Tak fordi du læste med!
fredag den 15. august 2008
Rotter på loftet!!! Mickey musefanger..
mandag den 11. august 2008
Første skoledag
Ih, de bliver så store de unger; Mark skal starte i 2. klasse og Mie i 7. klasse og så skal hun på en hel ny skole! Jeg ville faktisk gerne med hende, men jeg tror at hun er blevet for stor til at have moar med til første skoledag, suuk... og Marie skal også starte op i børnehaven igen, det trænger både hun og jeg til. Jeg er spændt på om det kommer til at fungere i børnehaven med at hun er blefri?
Nå, jeg kommer igen og skriver senere... Og lægger lidt billeder op af Lo´er også.. det er jo længe siden og jeg har lavet en masse..
ses
fredag den 8. august 2008
Små opdateringer de næste par dage...
Først: ja, så kom Mie hjem og Bedste og Annabell kom med; det var dejligt! De var her i lidt over en uge og vi kom ud og opleve lidt af hvert! Ja, mor og jeg gjorde, i hvertfald... Ha ha... Og sikke mange penge vi fik brugt, uha...
Mie havde fødselsdag, blev 13 år! (Tillykke, min skat!)
Vi var i Jesperhus.
På sygehuset 2 gange, den ene gang var det Fys, den anden gang var det scanning.
Vi var i Randers, besøgte Annettes papir og stil.
Og i samtlige butikker, der har eller har haft noget der bare ligner ligner scrap!
Sidste dag Mor og Annabell var her, kom Mona, Kenneth og Noah og overtog pladsen i gæsteværelset.
Med dem tog vi i Djurs sommerland!
Generelt har der været mange børn her hver dag: mine 3 egne, + Annabell eller Noah, fætrene Jeppe og Rune, Marks legekammerat Mikkel, Mies veninder Carina og Julie... Så der har været fyldt op...
Inden vi fik alle de gæster, mens Kaspar stadig havde lidt ferie, var vi på Verdenskortet i klejtrup.
Jeg har lovet at vise det LO jeg lavede mens den dejlige Annita var her..
Mor har lovet min Farmor, at jeg viser det LO jeg lavede mens hun var her!
Jeg har prøvet at scrappe på lærred...
Jeg har lovet en ny blogheader ( hvis jeg kan finde ud af det, altså!)
Jeg har lavet nogle forskellige LO´s til nogle konkurrencer.. fik dem aldrig sendt ind...hm..
Har nogle gode billeder af Mickey, som også ville scrappe..
Og så har Mie fået rotter på loftet!!!
Tror det var det, en hel masse ting jeg nok skal få skrevet om og vist billeder af, sådan i løbet af de næste par dage...
mandag den 21. juli 2008
Ih, hvor jeg glæder mig.

Igen er det lille søde Mark...
Nu skal jeg ud og handle ind, så der er lidt mad at vælge i mellem, i den her tid med gæster... Regner med at få taget nye billeder i dag, så i kan se de nyeste LO.
Ha´det godt så længe.
lørdag den 19. juli 2008
Tak, for en hyggelig dag!
I skal nok få mit Lo at se, når jeg altså lige har fået taget billede af det.. jeg har faktisk en hel stak liggende, jeg skal have taget billeder af.. jeg når det nok! Jeg kan dog vise noget andet: nemlig den taske, jeg købte af Annita
Den er bare så fed, men hun synes den er for lille; heldige mig!!!
Jeg slutter for nu, det er blevet mega tordenvejr og jeg har 2 børn som er lige så bange som mig for det; vi skal hane og gemme os under tæpperne...
torsdag den 17. juli 2008
Et hurtigt HEJ
Jeg har været så meget optimist at jeg har hyret en babysitter til at underholde alle ungerne, så vi ikke har nogen undskyldninger for ikke at scrappe!!
Og jeg har fundet en udfordring til os! Så vi har virkelig ingen undskyldning!!!
Jeg er dog mest spændt på hvor meget Annita når; hun har pakket klar til 6 LO´s + til udfordringen!!!!
fredag den 13. juni 2008
Minnie og Mickey...
Mickey
Minnie
Minnie
Mickey
Lidt lighed er der... men være måde er helt anderledes.. Heldigvis! Børnene har stor respekt for den, de kan huske hvordan Minnie IKKE ville kæles af andre end mig!
Den er faldet helt fint til, dog er den alt for bange for at komme ud, den springer ind af døren ved den mindste lyd.. så det tager nok noget tid.. jeg forstår det godt nok ikke helt, da han jo var vant til at være ude da han boede ved Annita og sin missemor.. Men det kommer nok, jeg må bare være tålmodig, selv om kattebakken altså lugter! ( også selvom der står lugtfri på posen!)
Nok for nu, jeg lægger nok et par Lo´s op senere på dagen, nu skal jeg ud til børnehaven med Marie, selv om hun hellere vil blive hjemme..
tirsdag den 10. juni 2008
Laaaaangt indlæg
Graviditeten går.. OKAY.. jeg er ca. 22 uger henne nu og her er hvad Libero.dk skriver:
Uge 22
Barnet:
Barnet er sikkert mest aktivt, mens du hviler. Nakkehvirvlen ses helt tydeligt, og barnet har nu et rigtigt, stadig blødt, øre, som det kan høre med. Dets hud er fortsat meget tynd, og huden er let rødlig pga. de tydelige blodkar.
Mor:
Din livmoder når op over navlen, og barnets bevægelser kan mærkes udenpå maven. Dit tandkød kan være lidt hævet. Dit hjerte slår stadig ca. 15 slag mere i minuttet, end når du ikke er gravid. Barnets hjerte slår omkring dobbelt så mange slag.
Jeg har jo fået taget en masse prøver og for 6 dage siden blev jeg ringet op af sygehuset, at jeg skulle komme derind sammen med min mand! Vi skulle lære at stikke mig! Yikes, jeg havde bare IKKE lyst til det..
Men det viser sig at, jeg har protein S mangel, dvs. at jeg har stor risiko for blodpropper; at jeg skal have en indsprøjtning hver aften. Kaspar siger, det er ligesom at stikke en ko, så det kan han godt... behøver jeg sige at der var en lussing i luften?
6 uger efter fødslen skal jeg ind og have nye blodprøver, for at se om jeg kan slippe for sprøjterne og i stedet nøjes med piller resten af livet? Det håber jeg godt nok...
Ellers er det fint nok, jeg mærker meget liv og bliver jo scannet regelmæssigt, den har den helt rigtige størrelse og alt det der.. det er lidt fascinerende at se, hvor meget de kan zoome ind på de enkelte kropsdele! Men vi ved stadig ikke hvad køn det bliver.
______________________________________________________________
En anden baby... !!
Jeg har hentet vores nye lille mis! Han hedder mickey, og er bare så dejlig.
Han er faldet meget hurtigt til her, allerede dagen efter han kom var han helt hjemme vant, render rundt i hele huset også op af trapperne.. Han er en sjov lille fidus, kan vist ikke helt styre sin bagkrop hele tiden... Marie er meget interesseret i ham, men alligevel en lille smule bange for at han skal komme for tæt på.. Hun kan nok huske hvordan vores Minnie var!_____________________________________________________________
I forbindelse med at hente Mickey, har jeg jo besøgt den dejlige Annita.. Ih, det var hyggeligt, begge gange! Og jeg fik et boost af kreativitet,I skal nok få af se.. jeg mangler bare at redigere LOéne, men de kommer snart, har nemlig lige tømt mit kamera...
Efter det første besøg hos hende blev jeg helt bidt af skitser, så dagen efter fik jeg lavet 5 enkelt LO og 3 dobbelte.. og så kunne jeg jo ikke lade være med at købe Page Maps:
Det er nok noget af det bedste jeg længe har investeret i! Både æsken og det lille album er lavet med min nye Zutter, Bind it all, maskine.. dejlig..
Så har der været dobbelt jubilæum i Ulbjerg skytteforening, 40 år... så længe har den kære Adolf været kassere der.. meeeen han mener nu også at han stopper til januar!
En fantastisk mand, en fantastisk skytte forening, nogle rigtige dejlige mennesker...
I en hel uge inden jubilæummet, sad jeg og printede sange, pyntede dem, rullede dem sammen ( med en lille smule hjælp fra Bettina) og lavede sangskjulere af skydeskiver.. Og så glemte jeg at tage billede af dem, suuk.. men det var i avisen at han havde fået en sang fra børnene.
Så har vi haft Lynderupfest! En masse arbejde og tid og energi lagt i det. Men det blev en rigtig hyggelig aften, så alt besværet værd! Og for engangs skyld har jeg et billed af mig selv fra den dag! Der var en del der var fascineret af min mave...
Vi har også været til grundlovsfest på Lynderupgård, en årlig tilbage vendende tradition, med ny taler hvert år. I år var det en sjov og hyggelig taler: Bjarne Nielsen Brovst. Der blev grinet en del, men det er vist også første gang vi har haft en så bevægelig og sjov taler på besøg...
Lige et par dage før grundlovsfesten fik vi en lille gave fra Ove og Kirsten, det er en bog om Lynderupgård.. Den er skrevet af: Henrik Gjøde Nielsen og hvis man er bare lidt historie interesseret kan det anbefales at læse den. Jeg slugte den på en nat hvor jeg ikke kunne sove alligevel.
_____________________________________________________________
Nu hvor jeg lige har siddet og kigget mine billeder igennem, synes jeg lige i skal se hvor flot Mie kan se ud...
Wow... vi skal vist snart til at passe på!!! Godt jeg er begyndt til skydning, hva... ??
Det næste jeg ser frem til; DOLLY PARTON !! På søndag her i viborg! Juhu....
Slut for denne gang... jeg lægger billeder af mine Lo´s op her en af dagene..
tirsdag den 8. april 2008
Blå ris og grønne frikadeller, uhm...
Kaspar ringede hjem og fortalte han ikke skulle have aftensmad, de fik på arbejdet, men da jeg fortalte ham vores menu, skulle jeg alligevel gemme en STOR portion til ham.
Til at starte med ville hverken Mark eller Marie spise det; det så ulækkert ud, men det endte da med et par portioner, hi hi...
I går var vi til afslutning i skyttehuset, der er sommerferie nu, men der bliver altid uddelt de sidste præmier; vi var lidt heldige; Kaspar fik en fin sølv medalje, Mie vandt klasse pokalen for børneklasse 3. Jeg fik en bronze medalje og et gavekort til inspiration på 100 kr, for en 2 plads jeg havde vundet! Altså lidt smart at man kan vælge et gavekort frem for en medalje... Her er et billed af vores gevinster:
søndag den 6. april 2008
Billed til Annabell... Og billeder af Kaspar
Som en lille ekstra fødselsdagsgave, søde Annabell, når nu din rigtige gave først kan komme på mandag! Du kan få far til at gemme billede på jeres egen computer.
Her kommer så resultatet af Kaspars tur på skadestuen: Han ville jo ikke helt tro på mig, når jeg sagde den burde kigges på, men han kørte derind alligevel, det gjorde jo lidt ondt i den fod:
Nå, men i dag står den på vaske tøj her i huset, Kaspar er ude og køre på minilæsser i baghaven.. hans store projekt med at rydde op i skoven og alt det der, vi har jo ikke nok græsplæne, vel? Nej, det skal nu nok blive godt, når han engang er færdig!
Jeg regner med at scrappe en smule en i dag, ind i mellem vasketøjet; jeg behøver jo ikke kigge på den kører rundt, vel? Hi hi.. Og jeg skal også nok snart tage nogle billeder af mine nye LO´s... og måske lægger jeg et par stykker op i dag, hvis i er heldige... hvem ved.
fredag den 4. april 2008
Totalt uheldigt... altså for Kaspar.
I dag var han så uheldig at vrikke om på foden, hm.. der griner jeg ikke...
Han har i flere år drillet mig; frisøren gjorde mig opmærksom på at det ene grå hår jeg selv havde fundet, IKKE var det eneste; jeg var 25 år, suk.. Lykkelig for hårfarve! Og endelig har Kaspar så fundet et (1) og det var faktisk kun ude i spidsen det var gråt.Flot at han selv kom og fortalte mig det, jeg sidder nemlig tit og nærstuderer ham for at finde nogen, men uden held.
I dag lidt før middag ringede han så hjem og spurgte hvordan man kunne mærke om en fod var forstuvet eller brækket? Altså, mig ud i en længere videnskabelig forklaring... og pludselig går det op for mig, at det kunne jo være ham, den var galt med... og ja.. han havde vredet om på foden og jooo det gjorde ondt... så mig lettere hysterisk siger; du skal til lægen; så siger han bare at jeg er sku da også så klog... helt ærligt, han ringede jo selv, ik?
Nå, ud og kigge, hm.. den er meget hævet og synes jeg lettere blå... men macho manden vil bare have en forbinding på og så arbejde videre.. Hmf...
Må han selv om; jeg kører i Bilka og bruger penge! Ha...
Nu er han på hjem, foden har ikke gjort så ondt siden, men han har jo også siddet stille, nu hvor han så går lidt kan han godt mærke at den måske ikke er så god.. men den er vel ikke brækket når han kan gå, vel?
I får en opdatering på det...
Nu til noget andet; Hip hip hurrah... Tillykke med fødselsdagen søde Tina!! Nå, nu er du også blevet GAMMEL, hva´... hi hi... hvordan føles det?
Knus fra mig.
mandag den 31. marts 2008
Er her stadig....
Har lavet nogen LO' er som jeg nok snart skal få lagt op og en masse at fortælle, men det må lige vente lidt endnu..
Skal til lægen i dag, er nervøs, men skal nok skrive igen senere, alt efter resultatet kan det først ske, det bliver i morgen jeg skriver..
Ved godt jeg er lidt kryptisk, men forklaring kommer, bare rolig.
Knus fra mig
onsdag den 5. marts 2008
Har SÅ travlt...
Vi går jo også til skydning to gange om ugen + det løse.. Og Mie til judo og svømning, så der er masser af taxi kørsel for os. Oveni er der pludseligt forældre møder hele tiden, kun gode ting vi har fået af vide, indtil videre... Og så har jeg glemt et besøg hos øjenlægen med Marie, hele 2 gange.. flovt! Nu har vi en ny tid i morgen, håber jeg husker det!
I morgen får jeg besøg: Tina, min veninde fra sjælland kommer og bliver her til søndag! Nøj det bliver fedt; vi skal bare scrappe, scrappe og snakke... og så håber jeg at jeg kan lokke hende med mig på arbejde, så går det lidt hurtigere jo og så får vi mere tid til at scrappe :-)
Vi skal også til scrap convention på lørdag og kigge; nøøøj.. og jeg må ikke bruge for mange penge...suuuuk....
Nå nu kommer der ikke mere lige nu, jeg skal have Marie kørt i børnehave og ned med Kaspars madpakke. Når jeg kommer hjem lægger jeg nogle flere af mine LO´s op, jeg har bare ikke tid lige nu..
ses senere.

