Viser opslag med etiketten Graviditet. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Graviditet. Vis alle opslag

fredag den 29. august 2008

Baby indlæg + lidt hverdag

Her er hvad Libero.dk skriver om graviditeten i uge 33:

Uge 33
Barnet:
Nu kan du måske ta’ fat på en lille fod eller numsen engang imellem. Måske har dit barn lagt sig med hovedet nedad. Hjertet slår ca. 120-160 slag pr. minut. Barnet hikker ind imellem, måske fordi det sluger fostervand.
Mor:
Din livmoder fylder så meget nu, at den skubber til dine organer, så der ikke er ret meget plads til meget mad ad gangen. Nogle gravide får strækmærker.

Jeg var jo inde og blive scannet igår; så jeg kan fortælle at baby IKKE ligger med hoved nedad endnu, men ellers passer tingene meget godt.. Strækmærker har jeg faktisk ikke fået ekstra af, jeg er nok lidt heldig med det, for der er heller ikke mange fra de andre graviditeter: lidt på lårene... MEN, jeg har jo taget en del ekstra på denne gang og der ER jo ca. 7 uger endnu, så..

Baby vokser stadig OK, ligger lidt under gennemsnittet og lidt under dens egen kurve, men stadig OK. Vægt igår; 1859 gram- Forventet fødselsvægt: 3200 gram. Ja, den må heller ikke blive større... ( av av.)

Idag skal jeg have pakket bilen, mens børnene er afsted, vi tager til sjælland: Tina og Thomas, vores venner skal giftes!! Jeg håber virkelig at jeg kan klare køreturen derover, så jeg ikke er helt smadret når brylluppet står i morgen... Men heldigvis, jeg kan altid tage hjem til mor, hvis det bliver for slemt! Det er ikke rart at sidde på "forsamlingshus-stole" i flere timer, når man har ondt..
Skriver igen senere...

mandag den 23. juni 2008

Tid til lidt layouts...

Ja, nu må det være tid til at i får lidt at se igen, så jeg ikke glemmer den her blog helt...

Ja, det er jo så LO´er med Mark, som sagt var hans album meget tyndt i forhold til tøsernes, ups.. men nu hjælper det på det! Jeg er dog rimeligt træt af at lave babylo´s , men der skal vist lige laves lidt flere med ham, inden jeg går igang med det store projekt at få udryddet alle billeder af alle 3 børn fra deres første leveår...
Det runde her, var lidt sjovt at lave... Faktisk har jeg billeder hvor jeg ligger på samme måde med både Mie og Marie også.. det er lidt sjovt at vi ligger helt ens..
Skitserne jeg har arbejdet ud fra er Pagemaps.. dem fra nettet! Selvom jeg har købt bogen er jeg ikke gået så meget igang med den endnu, der er jo så mange fantastiske skitser på nettet, ikk..

Forresten, så vil jeg da lige sige tak til HEIDI; for din kommentar. Dejligt at få noget ros. Jeg har også været inde og kigge på din blog og skal nok få taget mig sammen en af dagene til at ligge en kommentar!

Graviditeten går bare derud af, jeg kan tydeligt se at der ikke strejkes mere... fra denne uge og så 14 dage frem har jeg fået breve med fire tider ind af døren, 1 hos jordemoderen og 3 på sygehuset! Pyha, jeg får nok at rende efter! Men ungen ved vist ikke af at der skulle være noget at bekymre sig om, den sparker løs... tit så slemt at jeg bliver vækket om natten af det, suuk.. det kan tids nok komme til nattevandringer synes jeg.

Nok for nu, skal have Marie op og i børnehave, inden jeg får besøg af Lene: hun har besluttet at hun vil hjælpe mig ca en gang om ugen, med noget rengøring! Ih, det er dejligt! Men det betyder jo at jeg skal have ryddet lidt op i alt det legetøj der ligger rundt omkring.. så jeg må til det. Vi ses.

tirsdag den 10. juni 2008

Laaaaangt indlæg

Ja, det er jo meget længe siden jeg har skrevet noget sidst, så her kommer der en hel smøre!
Graviditeten går.. OKAY.. jeg er ca. 22 uger henne nu og her er hvad Libero.dk skriver:

Uge 22
Barnet:
Barnet er sikkert mest aktivt, mens du hviler. Nakkehvirvlen ses helt tydeligt, og barnet har nu et rigtigt, stadig blødt, øre, som det kan høre med. Dets hud er fortsat meget tynd, og huden er let rødlig pga. de tydelige blodkar.
Mor:
Din livmoder når op over navlen, og barnets bevægelser kan mærkes udenpå maven. Dit tandkød kan være lidt hævet. Dit hjerte slår stadig ca. 15 slag mere i minuttet, end når du ikke er gravid. Barnets hjerte slår omkring dobbelt så mange slag.

Jeg har jo fået taget en masse prøver og for 6 dage siden blev jeg ringet op af sygehuset, at jeg skulle komme derind sammen med min mand! Vi skulle lære at stikke mig! Yikes, jeg havde bare IKKE lyst til det..
Men det viser sig at, jeg har protein S mangel, dvs. at jeg har stor risiko for blodpropper; at jeg skal have en indsprøjtning hver aften. Kaspar siger, det er ligesom at stikke en ko, så det kan han godt... behøver jeg sige at der var en lussing i luften?
6 uger efter fødslen skal jeg ind og have nye blodprøver, for at se om jeg kan slippe for sprøjterne og i stedet nøjes med piller resten af livet? Det håber jeg godt nok...
Ellers er det fint nok, jeg mærker meget liv og bliver jo scannet regelmæssigt, den har den helt rigtige størrelse og alt det der.. det er lidt fascinerende at se, hvor meget de kan zoome ind på de enkelte kropsdele! Men vi ved stadig ikke hvad køn det bliver.
______________________________________________________________

En anden baby... !!
Jeg har hentet vores nye lille mis! Han hedder mickey, og er bare så dejlig.


Han er faldet meget hurtigt til her, allerede dagen efter han kom var han helt hjemme vant, render rundt i hele huset også op af trapperne.. Han er en sjov lille fidus, kan vist ikke helt styre sin bagkrop hele tiden... Marie er meget interesseret i ham, men alligevel en lille smule bange for at han skal komme for tæt på.. Hun kan nok huske hvordan vores Minnie var!_____________________________________________________________


I forbindelse med at hente Mickey, har jeg jo besøgt den dejlige Annita.. Ih, det var hyggeligt, begge gange! Og jeg fik et boost af kreativitet,I skal nok få af se.. jeg mangler bare at redigere LOéne, men de kommer snart, har nemlig lige tømt mit kamera...
Efter det første besøg hos hende blev jeg helt bidt af skitser, så dagen efter fik jeg lavet 5 enkelt LO og 3 dobbelte.. og så kunne jeg jo ikke lade være med at købe Page Maps:

Det er nok noget af det bedste jeg længe har investeret i!
Andet besøg gav også et boost, jeg har allerede lavet 7 Lo´s efter mit besøg i søndags, og hvis det går som sidst har jeg inspiration til flere uger! Udover inspiration fik jeg da også hyggeligt samvær med Annita og hendes familie, i er nogle dejlige mennesker at være sammen med! Og Ninna er totalt bedårende.. og meget snakkesalig! Hi hi...

______________________________________________________________

Ellers har de sidste mange måneder været besat af diverse arrangementer... Vi har haft Marks fødselsdag i April.. bare for familien, klassen må komme på besøg senere, når vi får en fri weekend..

Hans bedste gave til dato:


Et kæmpe stort pirat skib fra: Pirates of the Caribbien...


Vi skulle til 2 x 60 års fødselsdag hos Niels og Nete...

Både æsken og det lille album er lavet med min nye Zutter, Bind it all, maskine.. dejlig..


Så har der været dobbelt jubilæum i Ulbjerg skytteforening, 40 år... så længe har den kære Adolf været kassere der.. meeeen han mener nu også at han stopper til januar!

En fantastisk mand, en fantastisk skytte forening, nogle rigtige dejlige mennesker...



I en hel uge inden jubilæummet, sad jeg og printede sange, pyntede dem, rullede dem sammen ( med en lille smule hjælp fra Bettina) og lavede sangskjulere af skydeskiver.. Og så glemte jeg at tage billede af dem, suuk.. men det var i avisen at han havde fået en sang fra børnene.


Så har vi haft Lynderupfest! En masse arbejde og tid og energi lagt i det. Men det blev en rigtig hyggelig aften, så alt besværet værd! Og for engangs skyld har jeg et billed af mig selv fra den dag! Der var en del der var fascineret af min mave...


Vi har også været til grundlovsfest på Lynderupgård, en årlig tilbage vendende tradition, med ny taler hvert år. I år var det en sjov og hyggelig taler: Bjarne Nielsen Brovst. Der blev grinet en del, men det er vist også første gang vi har haft en så bevægelig og sjov taler på besøg...

Okay, billedet vender forkert, men... ja det bliver altså ikke ændret nu...

Lige et par dage før grundlovsfesten fik vi en lille gave fra Ove og Kirsten, det er en bog om Lynderupgård.. Den er skrevet af: Henrik Gjøde Nielsen og hvis man er bare lidt historie interesseret kan det anbefales at læse den. Jeg slugte den på en nat hvor jeg ikke kunne sove alligevel.

_____________________________________________________________


Nu hvor jeg lige har siddet og kigget mine billeder igennem, synes jeg lige i skal se hvor flot Mie kan se ud...

Wow... vi skal vist snart til at passe på!!! Godt jeg er begyndt til skydning, hva... ??

Det næste jeg ser frem til; DOLLY PARTON !! På søndag her i viborg! Juhu....

Slut for denne gang... jeg lægger billeder af mine Lo´s op her en af dagene..

torsdag den 24. april 2008

Længe siden...

Pyh, nu er der gået lang tid igen siden sidst, der er da også sket lidt..



Min Graviditet: jeg blev scannet, og der er KUN 1, pyha.. den har det godt! Jeg blev rykket lidt i terminsdatoen, kun en uge ca, til d.18 oktober. Her er hvad libero.dk siger om uge 14. ( + 5 dage)

Uge 14
Barnet:
Barnet har måske lidt hår på hovedet nu. Det bevæger hovedet bagover og bevæger arme og ben, men du kan ikke mærke det endnu. Benene er længere end armene. Det måler fra hoved til hale 85 mm og ca. det samme rundt om maven.
Mor:
Du kan være mindre træt nu. Men måske er du en af dem, der tidligt fik ustyrlig lyst til at spise bestemte madvarer – eller måske er det først startet nu? Det kan være lakrids, hotdogs eller mad, du ikke tidligere har brudt dig om. Nogle gravide har nu en mørk streg fra navlen og ned. Den forsvinder, når du har født.

ok, hm.. mindre træt? Den gælder ikke her, jeg er konstant træt! Mad vaner har ikke ændret sig, endnu... det kommer nok...

Samtidig med scanningen blev jeg kaldt ind til efterfølgende samtale i forbindelse med det de sendte til undersøgelse fra Maries fødsel: Det viser sig, at jeg har haft en hulens masse små blodpropper i moderkagen, da jeg ventede hende! De har ¨bare¨ glemt at give besked til mig og min læge om det!!!! Så nu skal jeg til at have medicin for det, det er bare ikke så godt når man er gravid... Så de vil overvåge mig lidt mere.. Jordemødrene strejker lige nu, så der er bare ingen til at "overvåge" mig lige nu... Nå, jeg kommer nok til at rende nok til kontroller, så det er fint nok endnu for mig, og jeg har ikke ondt nogen steder, så det går..

torsdag den 10. april 2008

Uge 12 + 1

Her er hvad Libero.dk siger om uge 12:

Uge 12
Barnet:
Barnet bevæger sig meget rundt i livmoderen, uden du mærker det. Det har øjenlåg, og anlægget til blivende tænder er på vej. Den lille hale – et minde om – at vi ligner andre hvirveldyr, skrumper ind og bliver til halebenet. Barnet vejer ca. 25 g. Fra hoved til hale 55 mm. Det kan synke små mængder fostervand. Der er ca. 60 ml fostervand på nuværende tidspunkt.

Mor:
Mon du stadig kan være i dit tøj? Nogle kan, når de ligger på ryggen, mærke noget, der er lidt hårdt lige over kønsbenet, det er toppen af din livmoder – på størrelse med en grapefrugt. Hvis du skal have foretaget moderkagebiopsi, er det nu omkring 11.-12. uge. Undersøgelsen kan også give svar på, om barnet er en dreng eller en pige, hvis I ønsker at vide det.

Hi hi, deres spørgsmål om jeg kan være i mit tøj, hm.. det er godt nok flere UGER siden, da... Glæder mig til scanningen på mandag, håber og tror jeg er længere henne, ellers ender det jo med at jeg kommer til at ligne en flodhest inden jeg føder!
Nok for nu..

torsdag den 3. april 2008

Uge 11 + 1

Hej, så er jeg her igen, nu kan i få historien:

Jeg er gravid! I uge 11 + 1 dag , som de kloge siger... at jeg er mega stor, er heldiigvis ikke ensbetydende med tvillinger; scanningen siger kun 1 barn... i hvert fald som vi lige kunne komme til at se det...

I lørdags begyndte jeg at bløde lidt, derfor var jeg lidt kryptisk og var bange for at fortælle noget, men tirsdag blev jeg scannet og så en lille livlig trold der legede kickbokser! Slog kolbøtter og spjættede med arme og ben... lidt svær at fange på et billed, men det lykkedes til sidst.

Her er et uddrag fra Libero.dk om denne uge...

Uge 11
Barnet:
Barnets hjerte slår hurtigt – ca. 110-160 slag i minuttet. Det er nødvendigt både for at følge med i væksten og for at transportere nærings- og affaldsstoffer. Leveren er stor og fylder det meste af bughulen. Tarmene er der ikke plads til endnu, derfor ligger de snoet ud i navlesnoren. Barnets testikler eller æggestokke er dannet. Barnet kan åbne munden, og tungen er færdigdannet. Fra hoved til hale måler barnet 45 mm.
Mor:
Har du haft kvalme, er den måske begyndt at aftage. Din blodmængde er øget, og det vil fortsætte, indtil du har født.

Og mit scannings billed skal også nok komme på et tidspunkt, men det er altså mega svært at se hvad der er hvad... Jeg skal scannes igen om ca 2 uger, det kan være jeg får et bedre billed der, så bliver det, det billed i får at se i stedet for.

Skriver igen senere, tror jeg.