Ja, det er jo meget længe siden jeg har skrevet noget sidst, så her kommer der en hel smøre!
Graviditeten går.. OKAY.. jeg er ca. 22 uger henne nu og her er hvad Libero.dk skriver:
Uge 22
Barnet:
Barnet er sikkert mest aktivt, mens du hviler. Nakkehvirvlen ses helt tydeligt, og barnet har nu et rigtigt, stadig blødt, øre, som det kan høre med. Dets hud er fortsat meget tynd, og huden er let rødlig pga. de tydelige blodkar.
Mor:
Din livmoder når op over navlen, og barnets bevægelser kan mærkes udenpå maven. Dit tandkød kan være lidt hævet. Dit hjerte slår stadig ca. 15 slag mere i minuttet, end når du ikke er gravid. Barnets hjerte slår omkring dobbelt så mange slag.
Jeg har jo fået taget en masse prøver og for 6 dage siden blev jeg ringet op af sygehuset, at jeg skulle komme derind sammen med min mand! Vi skulle lære at stikke mig! Yikes, jeg havde bare IKKE lyst til det..
Men det viser sig at, jeg har protein S mangel, dvs. at jeg har stor risiko for blodpropper; at jeg skal have en indsprøjtning hver aften. Kaspar siger, det er ligesom at stikke en ko, så det kan han godt... behøver jeg sige at der var en lussing i luften?
6 uger efter fødslen skal jeg ind og have nye blodprøver, for at se om jeg kan slippe for sprøjterne og i stedet nøjes med piller resten af livet? Det håber jeg godt nok...
Ellers er det fint nok, jeg mærker meget liv og bliver jo scannet regelmæssigt, den har den helt rigtige størrelse og alt det der.. det er lidt fascinerende at se, hvor meget de kan zoome ind på de enkelte kropsdele! Men vi ved stadig ikke hvad køn det bliver.
______________________________________________________________
En anden baby... !!
Jeg har hentet vores nye lille mis! Han hedder mickey, og er bare så dejlig.
Han er faldet meget hurtigt til her, allerede dagen efter han kom var han helt hjemme vant, render rundt i hele huset også op af trapperne.. Han er en sjov lille fidus, kan vist ikke helt styre sin bagkrop hele tiden... Marie er meget interesseret i ham, men alligevel en lille smule bange for at han skal komme for tæt på.. Hun kan nok huske hvordan vores Minnie var!_____________________________________________________________
I forbindelse med at hente Mickey, har jeg jo besøgt den dejlige Annita.. Ih, det var hyggeligt, begge gange! Og jeg fik et boost af kreativitet,I skal nok få af se.. jeg mangler bare at redigere LOéne, men de kommer snart, har nemlig lige tømt mit kamera...
Efter det første besøg hos hende blev jeg helt bidt af skitser, så dagen efter fik jeg lavet 5 enkelt LO og 3 dobbelte.. og så kunne jeg jo ikke lade være med at købe Page Maps:
Det er nok noget af det bedste jeg længe har investeret i!
Andet besøg gav også et boost, jeg har allerede lavet 7 Lo´s efter mit besøg i søndags, og hvis det går som sidst har jeg inspiration til flere uger! Udover inspiration fik jeg da også hyggeligt samvær med Annita og hendes familie, i er nogle dejlige mennesker at være sammen med! Og Ninna er totalt bedårende.. og meget snakkesalig! Hi hi...
______________________________________________________________
Ellers har de sidste mange måneder været besat af diverse arrangementer... Vi har haft Marks fødselsdag i April.. bare for familien, klassen må komme på besøg senere, når vi får en fri weekend..
Hans bedste gave til dato:
Et kæmpe stort pirat skib fra:
Pirates of the Caribbien...
Vi skulle til 2 x 60 års fødselsdag hos Niels og Nete...
Både æsken og det lille album er lavet med min nye Zutter, Bind it all, maskine.. dejlig..
Så har der været dobbelt jubilæum i Ulbjerg skytteforening, 40 år... så længe har den kære Adolf været kassere der.. meeeen han mener nu også at han stopper til januar!
En fantastisk mand, en fantastisk skytte forening, nogle rigtige dejlige mennesker...
I en hel uge inden jubilæummet, sad jeg og printede sange, pyntede dem, rullede dem sammen ( med en lille smule hjælp fra Bettina) og lavede sangskjulere af skydeskiver.. Og så glemte jeg at tage billede af dem, suuk.. men det var i avisen at han havde fået en sang fra børnene.
Så har vi haft Lynderupfest! En masse arbejde og tid og energi lagt i det. Men det blev en rigtig hyggelig aften, så alt besværet værd! Og for engangs skyld har jeg et billed af mig selv fra den dag! Der var en del der var fascineret af min mave...
Vi har også været til grundlovsfest på Lynderupgård, en årlig tilbage vendende tradition, med ny taler hvert år. I år var det en sjov og hyggelig taler: Bjarne Nielsen Brovst. Der blev grinet en del, men det er vist også første gang vi har haft en så bevægelig og sjov taler på besøg...
Okay, billedet vender forkert, men... ja det bliver altså ikke ændret nu...
Lige et par dage før grundlovsfesten fik vi en lille gave fra Ove og Kirsten, det er en bog om Lynderupgård.. Den er skrevet af: Henrik Gjøde Nielsen og hvis man er bare lidt historie interesseret kan det anbefales at læse den. Jeg slugte den på en nat hvor jeg ikke kunne sove alligevel.
_____________________________________________________________
Nu hvor jeg lige har siddet og kigget mine billeder igennem, synes jeg lige i skal se hvor flot Mie kan se ud...
Wow... vi skal vist snart til at passe på!!! Godt jeg er begyndt til skydning, hva... ??
Det næste jeg ser frem til; DOLLY PARTON !! På søndag her i viborg! Juhu....
Slut for denne gang... jeg lægger billeder af mine Lo´s op her en af dagene..